Jeg hører til i København

Åh, København. Hvor jeg dog elsker den by. Hver gang jeg er derovre, kan jeg mærke at jeg er født til at være i den by. Busserne, metroerne, S-togene, ja og de almindelige togene. Butikker alle vegne, baresso, tivoli, strøget, nyhavn - det hele!

 Når jeg går rundt på Vesterbro uden noget mål (borset fra at støde ind i Nik & Jay, selvfølgelig) med en "Gelatte Surpriro Carmello" i hånden, min iPhone i den anden, taske over skulderen og betragter menneskerne, butikkerne, skulpturerne - det hele.

 Ja, så er det at jeg føler mig allermest hjemme selvom jeg egentlig er turist. Så er det der jeg har lyst til at blive for evigt, flygte fra kedelige vestjylland og kunne føle sig så hjemme hver eneste dag.

 Jeg dagdrømmer tit om at bo derovre, og jeg kan forestille mig at mødes med veninderne i Kongens Have, tage på baresso, tage metroen, have årskort til tivoli. Men så vågner jeg op og indser at jeg må vente, vente til når jeg engang skal flytte hjemmefra, så er der ingen tvivl om hvilken by jeg flytter til.