Forår - min første dag i den vidunderlige tid.

Forår. Endelig kom det. Jeg er så lykkelig. Blomster, græs duft, svag sol, skyfri himmel, vandet - Kilen. Bare alt. Forår og sommer - jeg elsker det. Jeg duer ikke til kulde, så nyder at kunne smide de store handsker og halsteklædet. Jeg går en lille kilomet hjem hver torsdag, da jeg bliver kørt til præst og derfor ingen cykel har til rådighed. En kold vinter eftermiddag kan det virke hårdere en det er. Men i dag, var det som en drøm. Kun på grund af det dejlige vejr. Foråret er kommet på den første dag i denne årstid. - Tak, tusind tak Moder Jord.
Var heller ikke inde i lang tid før jeg: smuttede fødderne ned i skoene, tog jakken på, påførte tynde handsker og puttede mobilen i lommen - mere behøvede jeg ikke - og drog ud. Jeg begav mig ud i haven, på vores store plæne. Drømmende forestillede jeg mig at teltet allerede stod der. Hele min familie var der, alle sammen. - Hvad kan man mere ønske sig? Forsigtigt satte jeg mig ned på græsset - musikken brummede stadig. I de fem til ti minutter jeg sad der, forsvandt jeg væk. Varmen kriblede i mig. Det fik mig til at smile. Kan ikke huske hvad der gik gennem hovedet på mig, det var mange foreskellige ting - alt der faldt mig ind, utrolig befriende. Efter de fantastiske minutter, drog jeg videre gennem haven, jeg kom til at kigge udover vandet, og snublede gennem et hul i hækken. Smuttede gennem en villavej, men stoppede da en hund bag en træ port kiggede på mig. Sød hund, jeg begyndte at snakke til den. Jeg kunne se den blev glad for det, pludselig begyndte den dog at gø. Gik bare videre med et smil på læben - søde forvirrede hund. Mod enden af villvejen var der kun få skridt til vandet. Jeg stod helt stille et par minutter, hvorefter jeg klipsede løs. Efter nok billeder og luft for den dag, drog jeg gennem det samme hul hjem. Åh, forår.